Ålbæk HKs serie 1 damer spillede lørdag topkamp på hjemmebane mod IK 1919 Aalborg. Begge hold var før kampen ubesejrede, og det blev en rigtig flot håndboldkamp de to hold gav hinanden.

Hjemmeholdet kom bedst fra start, bragte sig i front med tre mål, og takket være en meget velspillende Katrine Thomsen med en redningsprocent tæt på de 50, fik Ålbæk skabt en 5 måls føring. Gæsterne kom dog stærkt igen og fik inden pausen reduceret til 14-12.

Ålbæks Mette Pedersen blev skadet kort inden pausen skadet ved at træde over på den ene fod. Ditte Lorentzen der for kort tid siden har gjort comeback på håndboldbanen og spillet på 2.holdet, hoppede i trøjen og kom også siden på scoringstavlen. Anne Petersen overtog stregen med stor succes, og scorede siden 5 mål fra denne position.

Det var som ventet Emma Lu Møller der var gæsternes absolut bedste spiller og som i 2.halvleg for alvor trådte i karakter og fandt vej til netmaskerne 8 gange.  Ålbæk lige skulle tilpasse sig en lille omrokering, og det udnyttede gæsterne,  udlignede først til 15-15 og bragte sig derefter, for første gang i kampen foran 17-18.

Ålbæk løftede niveauet og tempoet og Thomsen hev atter de store redninger frem, mens Ditte Rolin havde fået indstillet kanonen og Ålbæk kom på 20-18 og øgede afstanden gennem de 10 minutter til 28-22.
Så afgjort sæsonens hidtil bedste kamp og præstation af såvel holdet som de enkelte.

Serie 3 Damer skulle hjemme have spillet mod Horne/Hirtshals, holdet ventede forgæves da modstanderne ikke kom. En dommer kunne imidlertid fortælle at de havde fået besked om at kampen var aflyst – det havde været et pænt træk også at give modstanderne besked herom.

 

Serie 1 pulje 1

Nr.   Hold   K   Mål   P
1   Ålbæk HK   5   +38   10
2   IK 1919 Aalborg 2   4   +27   6
3   Astrup/Bindslev   3   +33   4
4   IK Fremad Nørhalne   4   -27   2
5   SEIF Håndbold   4   -3   2
6   Dronninglund IF 2   3   -68   0

Nr. 1 i kval. om oprykning til Jyllandsserien – Nr. 5 i kval. om ned i serie 2 – Nr. 6 rykker ned i serie 2.

 

 ÅHKs målvogter Katrine Thomsen stod en rigtig flot kamp i sejren over IK 1919 Aalborg