Author Archives: Carsten Bjørnager

U17 i udfordringer

Ålbæk HKs U17 piger havde kun spillet en enkelt kamp, før den ekstraordinære nedlukning af Nordjylland. Turneringsudvalget besluttede for en uges tid siden, at ungdomsholdene inden 17.januar skal have spillet deres turnering færdig – eller det meste af den. For Ålbæks vedkommende, således 9 kampe på relativ kort tid. Holdet skulle således fra søndag den 6.dec til søndag den 13.dec spille 4 kampe. Lørdagens kamp den 12.dec udgår dog for holdet, idet Aabybro alligevel ikke kunne denne dag.

Spillerne er friske og meget klar til udfordringen. I mandags måtte holdet dog konstaterer, at målvogter Lærke Haugaard har valgt at stoppe. Da Haugaard var ene på posten, måtte en af markspillerne tage tørnen.
Linea Thomsen der ved tidligere lejligheder og med stor succes, har passet  jobbet mellem stængerne,  sagde ja til tjansen.
Under onsdagens træning, blev Linea desværre ramt temmelig uheldigt, af en bold på det ene knæ. Efterfølgende undersøgelse på Hjørring Sygehus viste en forstrækning af ledbåndene, altså en forstuvning.  Der efter lægens anbefaling betyder 2 ugers pause og efterfølgende genoptræning.


Line Thomsen er ude resten af året.

Mathilde Vilmar der kom til klubben i sommers, har en fortid som målvogter i FFI. Mathildes ønske i Ålbæk var imidlertid at spille i marken, og som sådan, har hun også været med indtil nu. Pga den ekstraordinære situation, har hun sagt ja til at tage målet i den kommende periode.

Mathilde Vilmar vogter målet i søndagens kamp hjemme mod Vrå

 

U17 får travlt…

JHFs Turneringsudvalg har besluttet af ungdomsrækkerne ikke har været så hårdt ramte som seniorerne, og derfor fortsat skal have turneringsombrydning.

Ålbæk HKs U17 Pige A står imidlertid i den situation at man kun har haft afviklet en enkelt kamp, mens de øvrige hold i puljen står med 3 kampe. Dog behøver alle kampe ikke at blive spillet, men holdene skal møde hinanden mindst én gang.

Kampene skal være spillet inden ombrydningen den 17.januar.

Op- og nedrykning – alt efter hvor mange kampe der når at blive afviklet.

  1. Alle kampe i puljen er spillet.
    Normale op- og nedrykningsregler.
  2. Mindst halvdelen af kampene spillet.
    Op- og nedrykning afgøres ved gennemsnit af de spillede kampe.
  3. Der er spillet færre end halvdelen af kampene.
    1.division afgøres af seedningsudvalget.
    2.div/U17A/U19A afgøres af Turneringsudvalget efter indstilling fra trænerne.

Øvrige lokale ungdomshold opfordres til at spille så mange kampe som muligt. Op- og nedrykning afgøres af de lokale turneringsudvalg.

Ingen ombrydning for JS-S1-S2-S3-S4

Turneringshåndbolden har været hårdt ramt af Corona-restriktioner. Derfor har det store spørgsmål hos mange seniorspillere været, hvordan turneringen denne sæson ville fortsætte.

JHFs Turneringsudvalg har nu taget beslutningen, der betyder at der ikke vil være ombrydning i Jyllandsserien, Serie 1, Serie 2, Serie 3 og Serie 4. det betyder at der ikke kommer nye kampe efter jul, og at foråret i stedet skal skal bruges til at få afviklet alle de kampe der er planlagte, men ikke gennemførte.

Turneringsgenoptagelsen kan dog tidligst foretages fra den 14.december.

Alle kampene skal være afviklet senest den 28.marts. Puljernes top- og bundhold vil herefter rykke op eller ned som normalt.

Seniorerne må atter vente

Regeringen og sundhedsmyndighederne har her til eftermiddag udsendt en pressemeddelelse, hvor de forlænger det nuværende forsamlingsloft på 10 personer til og med den 13. december 2020, da der fortsat er et højt niveau af smitte i Danmark.

Forlængelsen af forsamlingsloftet betyder, at seniorspillere i 2. division og rækkerne nedefter fortsat skal vente med at trække spillertrøjen over hovedet og gå på banen til kamp. Børn og unge til og med 21 må dog fortsat samles op til 50 personer til idrætsbegivenheder uden overnatning, ligesom trænere og andre voksne, der er vigtige for at få en idrætsaktivitet til at glide, må indgå i disse forsamlinger. 

Dansk Håndbold Forbunds turneringsvalg havde i forvejen planlagt at mødes mandag den 23. november, men i stedet for at drøfte en snarlig genåbning af seniorhåndbolden, bliver det nu i højere grad genåbningen af de nordjyske kommuner, der er på dagsordenen. 

“I turneringsudvalget havde vi lagt en plan, der tog udgangspunkt i en genåbning efter den 23. november. Det er desværre ikke en realitet nu, og derfor skal vi selvfølgelig igang med at kigge på en ny plan og se på, hvad vi kan gøre, hvis der åbnes op igen efter den 13. december. Det kan dog være svært at spå om, og derfor vil vi i første omgang sammen med Jydsk Håndbold Forbund forholde os til genåbningen af de nordjyske kommuner, der betyder at børn og unge i den region nu kan komme tilbage på håndboldbanen. Der vil blive meldt mere ud om om genopstarten af den igangværende turnering i den kommende uge,” fortæller Anders Fredsgaard, formand for turneringsudvalget i Dansk Håndbold Forbund. 

Generalsekretær Morten Stig Christensen havde også håbet på en genåbning, men er samtidig glad for, at der ikke er kommet yderligere restriktioner:

“Vi havde alle håbet på, at vi snart kunne sende alle vores seniorspiller tilbage i kamp. Men på grund af det fortsat høje smittetryk, var forlængelsen nok ventet af mange. Jeg glæder mig dog over, at der ikke er yderligere restriktioner for børne- og ungdomshåndbolden, og så håber jeg, at vores mange seniorspillere vil holde fanen højt og blive ved med at træne indenfor de nuværende retningslinjer, der trods alt gør det muligt at mødes og træne i mindre grupper,” fortæller Morten Stig Christensen, generalsekretær i Dansk Håndbold Forbund. 

Dansk Håndbold Forbund og de tre distriktsforbund henstiller til, at man inden for breddehåndbolden blandt seniorer kun gennemfører håndboldtræningen, så længe man kan overholde de gældende retningslinjer.

Kontingent opkrævning

Vi har netop udsendt kontingentopkrævning for sæson 2020/21, hvor bestyrelsen har foretaget en nedjustering af af alle holds kontingenter, i forhold til COVID-19 situationen. 

Dette betyder selvfølgelig en væsentlig mindre indtægt, der skal findes på anden vis.

Bestyrelsen er bekendt med at, opkrævningen kommer noget senere i år og tæt på julen. Er der behov for at dele kontingentet over flere omgange eller længere tid, er vi meget lydhør og fleksible i ÅHK – kontakt formanden eller kasseren for et snak herom.  

 

Login Form