Author Archives: Carsten Bjørnager

Point efter nyt flot comeback

I onsdagens hjemmekamp mod Vrå/Børglum IF, var ÅHKs serie 1 damer bagud med 9 mål ved pausen, lavede et flot comeback i 2.halvleg, men endte med at tabe kampen med en enkelt.

Søndag mødtes de to hold atter, denne gang i Vrå. Efter en total tæt 1.halvleg lykkedes det dog hjemmeholdet at skabe en føring på 14-12 ved pausen. Hjemmeholdet fortsatte med at skabe afstand gennem 2.halvleg og 10 minutter før tid var hjemmeholdet foran 22-17. Igen lykkedes det Ålbæk at få vent momentum i kampen. Tilfredsheden var derfor stor da Ditte Rolin 15 sekunder før tid udlignede til 24-24 på straffekast. Ålbæk holdt Vrå fra at komme til afslutning og fik udbytte af endnu et flot comeback.

Herrerne smed atter point i slutfasen

Efter onsdagens hjemmekamp mod Tornby IF, hvor ÅHKs serie 2 herre måtte se begge point forsvinde i slutfasen – efter føring gennem hele 2.halvleg. Søndagens udekamp mod Tornby blev atter et meget tæt opgør, hvor stillingen ved pausen var 11-11. Det var dog hjemmeholdet der i denne kamp var foran med 1-2 mål gennem 2.halvleg, og Ålbæk der i slutfasen fik bragt sig foran med 21-22. Desværre blev der atter begået et straffekast i de dødende sekunder og hjemmeholdet udlignede til slutresultatet 22-22. Set over hele kampen, nok et retfærdigt resultat, kampen ramte dog på ingen måde samme niveau som i onsdags.
Straffe eller ej, vi skal have lært ikke at give dommerne muligheden for at fløjte det, når kampen skal afgøres, hvilket nu har  kostet 3 point i de seneste 2 kampe.
Det ene point betyder dog at Ålbæk fortsat holder sig fri af de sidste to pladser i puljen.

Bittert nederlag efter tæt fight

Ålbæk HKs serie 2 herre tog onsdag aften hjemme imod Tornby IF. Efter en 1.halvleg hvor det klart var de to keepere i hver sin ende der var i fokus ,og årsagen til at stillingen kun var 8-8 ved pausen.

Hjemmeholdet bragte sig fra starten af 2.halvleg foran med et par mål, og holdt et par måls forspring de næste 27 minutter, hvorefter et par fejlvurderinger fra såvel spillere som dommere, resulterede i at sejren gled ud af ÅHKs hænder, og i stedet måtte inkasseret et svigende nederlag på 25-26. Det var en rigtig fin håndboldkamp, men desværre hoppede kæden af før tid.

De to hold mødes allerede igen på søndag, denne gang i Tornby.

Endnu et flot comeback af damerne

Der var dømt bundkamp da ÅHKs serie 1 damer hjemme tog imod Vrå/Børglum IF. Begge hold var i Jyllandsserien for et år siden, men har pt svært ved at stoppe nedturen. Ålbæk brugte desværre igen – igen 1.halvleg på et hav af tekniske fejl, hvilket afspejler holdets situation. Gæsterne var derimod meget mere målrettet og kunne gå til pausen foran med hele 6-15.

Ålbæk kom væsentligt bedre på banen efter pausen, scorede seks kasser i streg og bragte sig foran ved stillingen 20-19. Desværre snublede holdet i slutfasen og gæsterne trak det længste strå med 23-24.

Det er lige lidt rigeligt at give gæsterne en 9-måls-føring at gå til pausen på. Selv om holdet igen levere en fantastisk flot 2.halvleg , er det kun lige ved og næsten der kommer point på kontoen.

Sejr til damerne

Ålbæk HKs serie 1 damer har fået  en noget skidt start på sæsonen med tre nederlag på stribe. Holdet der pga uddannelse har mistet 5 spillere, kæmper således med nye opgaver og roller på holdet. Dagens modstander fra Dall/Ferslev er ligeledes nedrykker fra Jyllandsserien, og har i sine tre første kampe fået to sejre og en enkelt uafgjort. Stik mod forventning var det hjemmeholdet der fra start gik ud og satte sig på kampen og kunne gå til pausen med en føring på 12-8.

Ålbæk løb ind i lidt træthedsproblemer næsten midtvejs i 2.halvleg og gæsterne var ved at få kontakt. Mod kampen slutning fik Ålbæk atter kontrol over spillet og fik en tiltrængt sejr på 21-16.

Desværre fik Vrå/Børglum 2 gratis point i denne spillerunde da Visse meldte afbud til kampen, det betyder at Vrå kom foran Ålbæk med et enkelt point.

Login Form