Author Archives: Carsten Bjørnager

Sæsonens bedste kamp

Ålbæk HKs serie 2 herre leverede holdets absolut bedste kamp, da man lørdag eftermiddag hjemme tog imod topholdet Sæby HK der fører rækken med maksimum point. Desværre løb Ålbæk ind i en række frustrations udvisninger i 1.halvleg, hvor spillerne følte at sol og vind ikke blev fordelt ligeligt – det kostede derimod 12 minutter i undertal og bragte gæsterne i front med 14-18 efter 1.halvleg.

Sæby HK er blevet forstærket på højre backen af Steven Larsson der har spillet i tre udenlandske ligaer og har spillet for både det svenske og det britiske landshold. Sidst nævnte var han anfører for under OL i 2012. Steven blev da også kampens topscorer med 9 mål.

Ålbæk leverede en rigtig god indsats fra alle mand, og selv om holdet måtte se sig besejret 31-34, var der stor tilfredshed med en fin og velspillet kamp.

600 kampe på 1.holdet

 

I forbindelse med hjemmestævnet lørdag den 26.januar blev Kim Christensen hyllet og hædret for at have rundet 600 kampe på klubbens 1.hold.

Stort tillykke til Kim der altid tager en kamp mere, og har sat en klubrekord der nok blive noget vanskelig at slå.

Sejr ude over FFI

Ålbæk HKs serie 2 herre gæstede søndag eftermiddag Idrætshallen i Frederikshavn, hvor modstanderne var FFIs 2.hold der var nedrykker fra serie 1.  Frederikshavnerne er ikke kommet for godt fra start, holdet har således tabt de to første kampe i serie 2.

ÅHK fik ikke den bedste optakt til kampen, idet de to af holdets faste bag-spillere måtte melde afbud.  Det gav comeback til Nicki Olesen og debut til Frederik Nørregård. Det medførte et par alternative opstillinger, som spillerne løftede fint. Ålbæk førte fra start til slut, og hjemmeholdets Kasper Krogh sørgede flere gange for at målforskellen ikke blev for stor mellem de to hold, men kunne dog ikke hindre Ålbæk i at vinde kampen 29-22.

Stor søgning til drengeholdet

En håndfuld drenge kontaktede klubben i slutningen af november måned, og forespurgte om ikke de kunne få et hold.
Beskeden fra formanden var, “find et par stykker mere og så stabler vi det på benene”.

Drengene fandt et par stykker mere, og holdet blev oprettet, og med kun to træninger i bagagen skulle holdet spille sin første kamp søndag den 6.januar. En enkelt spiller blev syg og måtte melde fra, de øvrige 7 leverede en god indsats og trods flere havde debut på en håndboldbane tabte holdet blot 12-10 i den første kamp.

Et par spillere mere kom til, og holdet tabte knebent 16-17 til Sæby HK i sin første hjemmekamp. Holdet har fortsat søgning og træner Michael Vestergaard kan nu mønstre 12 spillere på holdet.

Holdet håber på sin første sejr når holdet søndag kl. 15.00 gæster Sindal

 

Støtte fra XL-Byg

 

XL Byg uddeler den 29.januar tilskuddet der er optjent i 2018. Ålbæk HKs andel af de 300.000 udgør desværre kun 714,-

Vi vil derfor opfordre medlemmer m.fl. at tilmelde sig ordningen, hvor 1% af dit køb hos XL tilfalder ÅHK.

Du kan tilmelde dig på www.xl-foreningsstoette.dk eller kontakte os på på aahk@aahk.dk eller sms på 51 48 84 96, så foretager vi oprettelsen af dig.

TAK for din støtte

 

Login Form