Category Archives: ÅHK

Første nederlag til damerne

Ålbæk HKs serie 2 damer spillede lørdag hjemme mod bundholdet Horne/Hirtshals Håndbold. Ålbæk havde vundet sine første 7 turneringskampe, bl.a. 22-13 på udebane over HHH. 

1.halvleg var en rodet og mindre køn håndboldkamp, hvor der ikke var meget der lykkedes for Ålbæk. Den målfattige halvleg sluttede 6-6 , sølle 12 mål på 30 minutter, og det var ikke fordi der var forsvarsspil i verdensklasse.

Man havde en forventning om, at ja, ok – det kommer i 2.halvleg, og mens man tålmodigt ventede, på at spillet skulle komme i gang, løb tiden desværre ud, og gæsterne vandt lidt overraskende 13-15.

Med nederlaget har Ålbæk sat halvdelen af sit forspring til Brønderslev og Tornby over styr, hvor HHH modsat er væk fra den direkte nedrykning

Der var en noget flad fornemmelse hos hjemmeholdet efter kampen, der nu kun har en dag og ingen træning,  til at samle sig selv op, når holdet mandag aften kl. 19.15 på hjemmebane spiller 1/8 finale i Jysk Cup mod Jyllandsserie holdet Vrå/Børglum.

U17 på 1.pladsen

Ålbæk HKs U17 Pige B vandt torsdag aften på udebane over Sindal IF. Der skulle gå 7 minutter af kampen før der blev scoret, og det var Ålbæk der først fik held med afslutningerne og derefter bragte sig foran 0-3, og hvor hjemmeholdet fik udlignet til 4-4 i en periode hvor Ålbæk bl.a. misbrugte 2 straffekast.  Det blev en målfattig 1.halvleg, hvor Ålbæk gik til pausen foran med en enkelt ved stillingen 5-6.

Det lykkedes Ålbæk at holde hjemmeholdet nede på en enkelt scoring i 2.halvleg, mens man selv fik lavet fem mål og vandt kampen 6-11.
Ålbæk rykker dermed igen op på 1.pladsen i puljen, hvor stillingen er:

Nr. Hold K Mål P
1 Ålbæk HK 6 +18 11
2 Ingstrup Efterskole 2 6 +19 9
3 Nøvling IF 2 5 +7 5
4 Sindal IF 6 +7 5
5 Flauenskjold IF 6 0 4
6 Halvorsminde Efterskole 5 -51 0

Ålbæk besejrede BI

Ålbæk HKs serie 2 damer spillede onsdag aften hjemme mod Brønderslev IF i en rigtig 4-points-kamp. Efter en sejr i Brønderslev på 24-23, var Ålbæk 2 point foran BI. Kampens betydning resulterede i en meget nervøs start fra begge holds side, og midt i første halvleg var stillingen 2-4 og lad det være sagt med det samme – det blev absolut nok den dårligste spillet halvleg i år, det ændrede dog ikke på spændingen, der til gengæld var i top. Det lykkedes Ålbæk at få reduceret og udlignet til pausestillingen 7-7.

Ålbæk havde tilspillet sig et hav af chancer, men var ikke skarpe nok i afslutningerne. De første 20 minutter af 2.halvleg var gæsterne konstant foran med 1-2 mål, men hjemmeholdet havde fået løftet spillet i begge ender af banen og efter 50 minutter var det Ålbæks tur til at komme i front. Med to minutter tilbage af kampen bragte Catrine “Bette” Christensen Ålbæk foran med 21-19, så betød det ikke så meget gæsterne fik reduceret til slutstillingen 21-20 – de 2 point blev i byen, og Ålbæk er nu 4 point foran Brønderslev.

Stillingen serie 2 damer pulje 1:

Nr Hold K Mål P
1 Ålbæk  HK 7 +50 14
2 Brønderslev IF 6 +21 8
3 Tornby IF2 6 +11 8
4 Løkken GVL 7 -14 6
5 Horne/Hirtshals 6 -34 0
6 Astrp/Bindslev 2 4 -34 0

 

U17 i Play Off kamp

Ålbæk HKs U17 Piger møder Vrå/Børglum IF på hjemmebane onsdag den 4.marts kl. 18.00, i en Play Off kamp om hvem af de to hold der skal deltage i Final 4 stævnet der afvikles den 14.marts i Bellevuehallerne i Århus.

ÅHK er pt. nr. 1 i B-rækken, mens Vrå/Børglum indtager 1.pladsen i A-rækken.

 

“Anfører” skadet

Ålbæk HK Serie 2 herres,  Rasmus “Anfører” Larsen, blev skadet i hjemmekampen mod BTI den 2.februar, og den 17.februar lappet sammen med et par skruer i fingeren på Hjørring Sygehus.
Vi ønsker Rasmus god bedring.

S2H må desværre undvære Rasmus resten af sæsonen.

Login Form