Category Archives: ÅHK

Ass. træner til 1.herre

Andreas Bech bliver ny assistent træner på 1.hold herre. Andreas flyttede til Ålbæk for et år siden, og var i sidste sæson en klar forstærkning på holdet.

Andreas der kommer fra Hasle KFUMs 3.divisionshold, bliver således spillende assistent træner den kommende sæson, og skal være med til at løfte holdet yderligere. 

Puljeinddelingen for seniorer

JHF har i dag offentliggjort puljerne for serie 1-3, for motionsholdene i serie 4 dannes puljerne først i september.

Serie 1 Damer:
Aalborg HK 4 (Nr. 4 S1 P1)
Astrup/Sønderskov/Bindslev/Tversted HB (Nr. 2 S1 P1)
Hjørring Håndbold 2 (Nr. 1 S1 P2)
Nibe HK (Nr. 3 S1 P2)
Strandby/Elling IF (Nr. 3 S1 P1)
Ålbæk HK (Nr. 1 S2 P1)

Serie 2 Herrer:
Bindslev/Tversted IF (Nr. 4 S2 P1)
Horne/Hirtshals Håndbold (Nedrykker fra S1 P1)
Sindal IF (Nr. 3 S2 P1)
Tornby IF 2 (Oprykker fra S3 P2)
Ålbæk HK (Nr. 2 S2 P1)

Serie 3 Damer:
Astrup/Bindslev 2  (Nedrykker fra S2 P1)
Astrup/Bindslev 3 (Nedrykker fra S2 P2)
Horne/Hirtshals Håndbold (Nedrykker fra S2 P1)
Lundergård IUF
Ålbæk HK 2

Delvis bevilling fra DGI/DIF

ÅHK har ansøgt DIF og DGIs corona-hjælpepulje, der er etableret med midler fra Folketinget for at yde et ekstraordinært tilskud til foreningerne for at afbøde de negative økonomiske konsekvenser, som foreninger oplever som følge af nedlukning for aktiviteter og aflysninger af arrangementer i forbindelse med COVID-19.

ÅHK havde et beregnet tab på kr. 54.000,- hvoraf DIF/DGI i dag har meddelt, at klubben vil modtage en godtgørelse på kr. 19.440,-

Bestyrelsen er yderst tilfredse med resultatet haraf, midlerne fra hjælpepuljen samt den ekstra ordinære sponsoraftale med Spar Ålbæk, betyder at klubben kommer økonomisk helskindet ud af coronakrisen.

Ingen Cykelløb i år

Pga Covid19 blev “Sommerstart i Ålbæk” som bekendt aflyst for et par måneder siden. ÅHK har efterfølgende arbejdet med planerne om et alternativt sponsorcykelløb, i forbindelse med Nordisk Events “Byfest” den 12. september.

Med baggrund i den fortsatte situation og usikkerhed, og at man ikke har fundet den en optimale løsning, samt mange af sponsorernes øjeblikkelige situation, blev det besluttet at aflyse den 24. udegave af cykelløbet og vende stærkt tilbage næste år.

Stort sponsorat til Ålbæk HK

Spar Ålbæk og Ålbæk Håndbold Klub har indgået en sponsoraftale for de kommende 2 år på i alt 40.000,00 kr.

Mange foreninger og sportsklubber er hårdt ramte på økonomien som følge af nedlukningen i forbindelse med corona-krisen. Således også ÅHK, der blandt flere arrangementer må vinke farvel til det årlige gadecykelløb, der er klubbens største sponsorindtægt. 

Vi vil gerne være med til at gøre en forskel i lokalområdet i takt med foreningslivet igen åbner op. Det er baggrunden for aftalen med byens håndboldklub siger Spar-købmand Jens Frederik Jensen.

Finansieringen af sposoratet er blevet muligt via en uddeling fra Købmandsfonden KFI, der i alt har afsat 10 mio kroner, som Frie Købmænd over hele landet kan ansøge om til lokale sponsorater i puljer op til 40.000 kroner. Dette kommer således Ålbæk Håndbold Klub til gode, via vores lokale og driftige og engageret Spar-købmand.

 

Login Form