Category Archives: ÅHK

Herrerne klar til 2.runde i LP

Ålbæk HKs serie 2 herre spillede i går aftes første runde af Landspokalturneringen Santander Cup, hvor holdet gæstede Trekroner IF. Det var et presset og afbudsramt Ålbæk hold til dagens kamp, og situationen blev ikke bedre da holdets keeper Kenneth Jørgensen, midt på dagen måtte melde fra pga sygdom.

Daniel Nielsen sprang til i målet og leverede en rigtig fin kamp, med bl.a. 2 reddet straffekast på tre forsøg.
Michael Jakobsen kom tilsvarende til i nødens stund, og fik luftet skoene fra mølposen.

Ålbæk kom bedst fra start og bragte sig foran 1-4, hvorefter hjemmeholdet kom lidt bedre med og fik udlignet til 7-7, hvilket var sidste gang de to hold var lige. Michael Vestergaard og Mathias Jakobsen slog turboen til, og Ålbæk kunne gå til pausen med en føring på 11-15. 

2.halvleg blev i samme spor, hvor Ålbæk satte sig på kampen igen fra start og bragte sig foran 12-19 og 15-22.  Det blev til en del straffekast i 2.halvleg, hvor Nicolaj Jensen scorede på alle sin fire forsøg. Det blev en sejr på 20-26, hvor ÅHK dermed er klar til 2.runde af Santander Cup.

 

Var der noget med forskellen i Kenneths og Daniels højde….

 

Utæt hal-tag i Tornby

Serie 2 herre skulle have indledt sæsonen søndag 17.30 ude mod Tornby.
Dagens kraftige regnvejr  fik det til at dryppe mere og mere ned på hal-gulvet, under opvarmningen stod det hurtigt klart, at problemet var lidt større end først antaget. Der gik således ikke mange sekunder mellem dråbernes indtagelse af 3-meter feltet. Kampen blev blev med rette afblæst, og der skal nu findes en ny dato – på en hverdag, der i forvejen giver Ålbæk lidt udfordringer, så alt i alt var det ikke med større tilfredshed holdet måtte drage hjem fra Tornby. 

 

 

Tornby IF Håndbolds formand, Allan Jellsen måtte også konstaterer, at der var for meget vand på banen.

En hyggelig Håndboldens Dag

 

Lørdag den 2.oktober blev det landsdækkende arrangement “Håndboldens Dag” gennemført, og i Ålbæk med teamet “Familien”. Der var focus på klubbens U6-8-10 og deres forældre, samt serie 1-2-3-4 spillerne og deres børn samt alle andre børnefamilier der havde lyst til at deltage. Vi var så heldige at have deltager fra alle tre målgrupper og 45 børn og voksne var samlet til en hyggelig eftermiddag.

6 stationer rundt om i hallen med forskellige opgaver som balance, skudhastighed, præcisionskast, forhindringsbane og lave mål på Landsholdets keeper Niklas Landin. Efter diplomet for gennemførelse af alle opgaver var i hus, blev der serveres frugt fra Spar i Ålbæk samt vand fra Hotel Marie i Skagen.

Efter pausen spillede børnene “Totalhåndbold” på minibane, mens de voksne spillede “Five á side” på kortbane.
Det hele sluttede af i cafeteriaet med kaffe/te/saft og kage.






 

 

Overbevisende pokal sejr

 

Ålbæk HKs damer gæstede mandag aften Hjørring, for at møde Skibsby/Højene IF i første runde af Santander Cup (Landspokalturneringen).  Efter en 1.halvleg der manglede lidt i tempo og en del kvalitet i afslutningerne, kunne Ålbæk dog gå til pausen med en føring på 7-12, ikke mindst pga af fem rene scoringer af Kiki Holm.

Efter halvlegen kom der mere tempo i spillet og flere spillere meldte sig ind i kampen. Ålbæk fik en overbevisende sejr på 13-29, og er dermed klar til 2.runde af pokalturneringen. 

Damerne vandt JJ Cup

Med fire overbevisende sejre i fire kampe vandt Ålbæk HKs damer for 3.gang i træk Jack & Jones Cup i Brande.

Proportionerne for turneringen er, at hvis man vinder 5 gange i alt eller 3 gange i træk, vinder man vandrepokalen til ejendom. Arrangørerne må således ud og anskaffe en ny vandrepokal til Dame A-rækken.
Ålbæk HK 1.hold damer har deltaget 6 gange i Jack & Jones Cup:
2015:  Nr. 16 (holdet måtte til sidst udgå pga flere skader).
2016:  Nr. 2
2017:  Nr. 2
2018:  Nr. 1
2019:  Nr. 1
2020:  Corona
2021:  Nr. 1

 

Følgende klubber har andel i Vandrepokalen:
1994:  Gauerslund IF
1995:  IF Centrum
1996:  CIF Århus
1997:  Lintrup UG
1998:  Flauenskjold IF
1999:  Brande HK
2000:  Thurø IF
2001:  Brande HK
2002:  Thurø IF
2003:  HTH
2004:  Næsby IF
2005:  Flauenskjold IF
2006:  IF Stjernen
2007:  Hvalpsund BK
2008:  Silkeborg-Voel KFUM
2009:  Brande HK
2010:  Hammel GF
2011:  Brande HK
2012:  Mejlby/Haverslev KFUM
2013:  Hornslet IF
2014:  Hjørring HB
2015:  GNIF-Lemvig
2016:  GNIF-Lemvig
2017:  Filskov IF
2018:  Ålbæk HK
2019:  Ålbæk HK
2020: Corona
2021:  Ålbæk HK


Vi forhindrede i 2017 GNIF i at tage pokalen tre år i træk, ved at besejre dem i semifinalen.
I år kunne Brande HK have taget den 5. sejr og pokalen.









 

Login Form