Category Archives: ÅHK

Hjælp mod forstuvet ankler

Forstuvet ankler er en af de hyppigste skader i håndboldsporten.
Nu har 510 sportsfolk deltaget i et forskningsstudie, der viser, at en stor del af forstuvningerne kan undgås i fremtiden med brug af en særlig tape, Spraino, der klistres på ydersiden af skoen .

Vore studier viser, at man kan nedsætte risikoen for alvorlige ankelforstuvninger med mere end 50 procent ved blot at klistre et specialudviklet glat materiale på ydersiden af sportsskoen, så skoen ikke bliver “fanget” af gulvet, så man vrikker om siger lederen af studiet phd. Filip Gertz Lysdal.

Det er DIF Innovations Lab der har bygget broen mellem de 510 sportsfolk, forskerne og virksomheden Spirano. Selve studiet er foregået på Amager og Hvidovre Hospital, mens udviklingen af tapen er foregået på Aalborg Universitet.
(Kilde: Idrætsliv)

 

Forsamlingsforbuddet forlænges

Vi havde gået og glædet os til, at vi kunne genoptage kampprogrammet fra den 13.december, men sådan skal det altså ikke være. Statsministeren har på pressemødet i dag forlænget forsamlingsforbuddet for max 10 voksne og max 50 børn og unge, frem til og med den 28.februar.

På turneringsområdet fortsætter børne- og ungdomsholdene, mens seniorholdene igen igen må udsætte kampaktiviteterne.

Vi fortsætter træningerne under de rammer der har været den seneste periode, og før den totale nedlukning. Vi vil desuden komme med nogle tiltage og alternative aktiviteter, således vi fysisk og mentalt er klar, når vi det der bør være absolut seneste tidspunkt 1.marts er KLAR TIL KAMP.

 

Sejr over Vrå

Ålbæk HKs U17 Pige A spillede søndag sæsonens blot 2. kamp,  da Vrå/Børglum kom på besøg i Ålbæk Idrætscenter. Der var gået 7 uger siden holdets, hidtil eneste kamp, den 18.oktober hjemme mod Visse IF.

Det var ganske tydeligt i kampens start, at skarpheden i afslutningerne ikke var pusset helt af. Ålbæk kunne dog gå til pausen med en føring på 8-6.
Hvis det knep med afslutningerne i den ene ende, ja – så stod holdet derimod rigtig godt i forsvaret.
Mathilde Vilmar der til dagen var sendt på mål, leverede tilsvarende en stabil præstation og medvirkende til hjemmeholdets føring.

Ålbæk fortsatte et fornuftigt spil gennem 2.halvleg, hvor holdet var lidt mere effektive foran mål, og dermed blev det en leg, der blev vundet med 10-5, og en sikker sejr på 18-11.

Gæsternes Anne Bager blev topscorer med 9 mål.

De to hold mødes allerede igen på tirsdag, og denne gang i Idrætscenter Vendsyssel.

Nyt udebane tøj til 1.herre

Nyt tøj og ny farve.
Her i corona-pausen har herrene fået et nyt sæt spilletøj, med en frisk grøn farve og sorte shorts til markspillerne, mens keeperne er i rødt med lange sorte bukser. I øvrigt samme farve som U17 tidligere har fået.
Tak til vores sponsorer.

1.herres udebane spillertøj med hvide trøjer og sorte shorts, overgår til 2.hold herre.

Hold                                              1.spillesæt                         2.spillesæt
1. Damer                                      Blå / Sort                           Orange / Sort
2. Damer                                      Blå / Sort                           Hvid / Sort
1. Herre                                        Blå / Sort                           Lys grøn / Sort
2. Herre                                        Blå / Sort                           Hvid / Sort
U17 Piger                                     Blå / Sort                           Lys grøn / Sort
Øvrige hold                                 Blå / Sort

U17 i udfordringer

Ålbæk HKs U17 piger havde kun spillet en enkelt kamp, før den ekstraordinære nedlukning af Nordjylland. Turneringsudvalget besluttede for en uges tid siden, at ungdomsholdene inden 17.januar skal have spillet deres turnering færdig – eller det meste af den. For Ålbæks vedkommende, således 9 kampe på relativ kort tid. Holdet skulle således fra søndag den 6.dec til søndag den 13.dec spille 4 kampe. Lørdagens kamp den 12.dec udgår dog for holdet, idet Aabybro alligevel ikke kunne denne dag.

Spillerne er friske og meget klar til udfordringen. I mandags måtte holdet dog konstaterer, at målvogter Lærke Haugaard har valgt at stoppe. Da Haugaard var ene på posten, måtte en af markspillerne tage tørnen.
Linea Thomsen der ved tidligere lejligheder og med stor succes, har passet  jobbet mellem stængerne,  sagde ja til tjansen.
Under onsdagens træning, blev Linea desværre ramt temmelig uheldigt, af en bold på det ene knæ. Efterfølgende undersøgelse på Hjørring Sygehus viste en forstrækning af ledbåndene, altså en forstuvning.  Der efter lægens anbefaling betyder 2 ugers pause og efterfølgende genoptræning.


Line Thomsen er ude resten af året.

Mathilde Vilmar der kom til klubben i sommers, har en fortid som målvogter i FFI. Mathildes ønske i Ålbæk var imidlertid at spille i marken, og som sådan, har hun også været med indtil nu. Pga den ekstraordinære situation, har hun sagt ja til at tage målet i den kommende periode.

Mathilde Vilmar vogter målet i søndagens kamp hjemme mod Vrå

 

Login Form