Category Archives: ÅHK

Endnu en et-måls-sejr

Ålbæk HKs serie 2 herre tog søndag hjemme imod Bindslev/Tversted. Ålbæk kom rigtig godt fra start, ikke mindst pga af en velspillende Kenneth Holm Jørgensen i målet. Hjemmeholdet var således foran med 6 mål, på et tidspunkt hvor det var sjovest. Gæsterne kom bedre med og reducerede Ålbæks pauseføring til 15-13.

De blå kom dog helt skævt i gang med 2.halvleg, hvor BTI scorede fem gange i træk og pludselig var momentum skiftet til gæsterne, hvilket holdt til midten af 2.halvleg, hvor hjemmeholdet igen fik fat, og fem minutter før tid førte Ålbæk 28-24. Det lykkedes Bindslev at stresse fler af Ålbæks spillerer, der således helt umotiveret smed bolden væk, og med et minut tilbage af kampen var stillingen pludselig forvandlet til 28-27 og kampen igen helt åben. Det lykkedes dog Ålbæk at fastholde stillingen og for anden kamp i træk at sikre sig en et-måls-sejr.

Nr.   Hold   K   Mål   P
1   Tornby IF 2   2   +15   4
2   Ålbæk HK   2   +2   4
3   Strandby-Elling Håndbold   3   -20   2
4   Sindal IF   3   -1   2
5   Bindslev/Tversted   3   +1   2
6   Sæby HK 2   3   +3   2

Serie 4 herrer spillede deres første kamp, og der var mange der ikke havde rørt en bold i meget lang tid og holdet måtte se sig besejret 19-24 af Strandby-Elling Håndbold.

 

Sejr til damerne i tæt opgør

Ålbæk HKs serie 1 damer tog søndag hjemme mod holdfællesskabet fra Astrup/Sønderskov/Bindslev/Tversted, til en kamp hvor Ålbæk var sygdoms- og afbudsramte og måtte stille op med kun 7 spillere.

Ålbæk kom rigtig godt fra start, og efter blot 8 minutter førte hjemmeholdet med 6-2. Herefter mistede holdet koncentrationen forfaldt til lidt dårlig omgang med bolden, hvilket gæsterne ikke var længe om at udnytte og kunne gå til pausen med en føring på 9-11.

Ålbæks trængsler blev ikke mindre da Kiki Holm i 1.halvleg afslutning blev ramt på kindbenet og måtte udgå af kampen. Nicoline Berg Nilsson blev rykket op fra 2.holdet, der skulle spille umiddelbart efter og afløste Kiki Holm på fløjen.

Astrup/Bindslev holdt sig foran Ålbæk i yderligere 22 minutter, og der var konstant 2-3 måls forskel. Ålbæk fortsatte sin fight, fik udlignet og bragte sig foran og fik med det yderste halet en sejr på 24-23 i land.
Det var en flok mega trætte og tilfredse spillere der fik pudset moralen ekstra af i denne kamp – flot.

Nr.   Hold   K   Mål   P
1   Ålbæk HK   3   +28   6
2   IK 1919 Aalborg 2   2   +24   4
3   Astrup/Bindslev   2   +11   2
4   Strandby-Elling Håndbold   2   +4   2
5   IK Fremad Nørhalne   2   -21   0
6   Dronninglund IF 2   3   -46   0

 

Mens 1.holdene i serie 1 var meget jævnbyrdige i dagens opgør, blev det lidt anderledes for de 2.holdene i serie 3. Her var gæsterne rimelige overlegne og vandt opgøret 15-30. Astrup (osv) har 6 point efter 3 kampe og en rimelig høj scorer – holdet ser således ud til hurtigt at vende tilbage til serie 2.

 


Chanette Gammelgaard blev kampens topscorer med 7 mål og leverede sammen med holdkammeraterne en flot fight.

Regel kursus

Lørdag den 6. november afholdes der regelkursus i Hjallerup Idrætscenter kl. 09-16.

Kurset består af såvel en teoretisk del og en praktisk del, hvorfor du bedes medbringe:
– Indendørssko
– Skriveredskaber
– Notesblok/papir

Tilmelding til kreds 1 på ep.jhf@dhf.dk senest 31.oktober.
Kurset er gratis.

 

Når du har været på kursus, vil du starte med at dømme børne- og ungdomskampe, hvor vi sørger for, at der kommer en vejleder med til at hjælpe og guide dig i de første kampe.

 

 

Serie 1 vandt 30-12

Det blev en “stille dag på kontoret”, da Ålbæk HKs serie 1 damer torsdag aften gæstede Dronninglund IF.
Ålbæk bragte sig hurtigt i front, og det stod hurtigt klart at hjemmeholdets Clara Fransson, var den eneste der  udfordrede Ålbæks forsvar, men kunne ikke hindre gæsterne i at gå til pausen foran 6-13.

ÅHK øgede stille og roligt forspringet gennem 2.halvleg, og sikrede sig en stor sejr på hele 30-12. Det blev igen en kamp, hvor alle spillerne kom på scoringstavlen.

Efter de to første kampe har Ålbæk en + målscorer på 27.

2.runde Santander Cup

 

Der er foretaget lodtrækning til 2.runde i Landspokalturneringen Santander Cup med bl.a. følgende nordjyske kampe:

Damer

Løkken GVL S3 – Skalborg SK JS
Støvring Håndbold S1 – Svenstrup/Godthåb IF JS
Vestbjerg IF S3 – Sortebakken HK S1
Østervrå IF S3 – Astrup/Bindslev S1
AIK Vejgaard S2 – Ålbæk HK S1
Brønderslev IF S2 – Tornby IF JS
Dall/Ferslev S1 – Vrå/Børglum IF JS

ÅHK og Vejgaard har tidligere været i samme række og pulje, og givet hinanden tætte kampe, specielt i  Filstedvejens hal. Et spændende opgør i vente.

Herre

SMIFF Harridslev S1 – Mejlby/Haverslev S1
IF Frem Skørping HK S3 – St. restrup IF S2
Sæby HK S1 – Svenstrup/Godthåb IF JS
Ålbæk HK S2 – Vestbjerg IF S2
Taars/Ugilt IF S1 – Aalborg Studenterne JS
AIK Vejgaard S2 – TØK Hjortdal S2
IK Frem Sønderup-Suld S1 – Aabybro HK JS

En lille overraskelse at se Vestbjergs navn komme frem. Da vi før corona nedlukningen, var forbi Vestbjerg med et ungdomshold, spillede deres 1.hold herre i 3.division og med 2.hold i serie 1 og 3.holdet i serie 2. Interessant at se hvad og hvem Vestbjerg kommer til Ålbæk med.

 

Login Form