Category Archives: ÅHK

2.runde Santander Cup

JHF har i dag foretaget lodtrækning til 2.runde af Landspokalturneringen Santander Cup.
For kvinderne er der bl.a. følgende nordjyske opgør:

Vestbjerg IF S3 – Ålbæk HK JS
Brønderslev IF S1 – Vrå/Børglum IF JS
Valsgaard IF S1 – Støvring Håndbold JS
Nibe HK S1 – Svenstrup/Godthåb IF JS
Flauenskjold IF S3 – Fjerritslev IF S2
SMIFF Harridslev S2 – Vester Hassing GF S2

Vestbjerg vandt hjemme i 1.runde over St. restrup IF S3 med 26-15

Kampene skal være afviklet senest den 10. november

 

Stor sejr til Aalborg HK

Ålbæk HKs Jyllandsserie kvinder gæstede lørdag aften Aalborg HK. ÅHK var med de første 15 minutter hvor stillingen var 6-6. Herefter begyndte hjemmeholdet så småt at trække fra, og de sidste 10-15 minutter af kampen blev vi kørt over og måtte indkassere et nederlag på 30-20.
Vi har nu 14 dage til at “komme op på hesten igen”, før vi den 24 hjemme tager imod Aabybro HK.

Kampen før var i 2.division kvinder og hvor Aalborg også viste stor styrke og hentede en sejr på 12 mål over VRI, efter føringen havde været endnu større i løbet af kampen –  der var således lagt op til en god aften i Aalborg.

Klar til 2.runde Santander Cup

 

Ålbæk HKs JSK hold var favoritter i dagens udebanekamp i første runde af landspokalturneringen Santander Cup, hvor holdet gæstede Horne Hirtshals Håndbold serie 2. Men holdet var lysår fra sin seneste kamp i søndags, og det blev på igen måde en køn kamp.

ÅHK var ganske enkelt ikke klar fra starten og kom aldrig op i tempo, hvilket bevirkede flere tekniske fejl da løbebanerne og afleveringen ganske enkelt ikke passede sammen. Hjemmeholdet kunne gå til pausen  med en føring på 9-6, her var Ålbæk endda heldige at Lene Imer havde flere gode redninger og holdt holdet inde i kampen.  Hornes målvogter Ulla Hansen stod ligeledes en god 1.halvleg krydret med tre reddet straffekast.

Alle tænkte at det måtte være et spørgsmål om tid, før Ålbæk ville komme op i gear, men det blev kun til 5 gode minutter i 2.halvleg, hvilket var nok til at komme i front og få en beskeden sejr med hjem på 14-16.

Øvrige nordjyske resultater fra 1.runde:

Østervrå S3 – Fjerritslev S2        21-26
Løkken GVL S3 – Brønderslev IF S1        21-25
HK Star Aalborg S2 – Støvring  JS      14-31
Nibe HK S1 – Skalborg JS   21-13
Terndrup S3 – Svenstrup/Godthåb JS    9-25
AIK Vejgaard S2 – V.Hassing S2      15-20
Skibsby/Højene S3 – Vrå/Børglum JS      18-34
Taars/Ugilt S4 – Flauenskjold S3        17-29
Vestbjerg IF S3 – St.Restrup S3      26-15
Astrup/Sønderskov S1 – Løgstør HK  JS     19-25

JSK Ålbæk HK – Sæby HK 26-27

Ålbæk HKs 1.damer tog søndag eftermiddag imod Sæby HK3 på hjemmebane.
Rækken har i øvrigt skiftet navn fra Jyllandsserien Damer til Jyllandsserien Kvinder (!)
Op til kampen havde vi erfaret, at Sæby HK2 i 3.division havde meldt afbud til deres kamp, ligeledes om eftermiddagen. Det var nu det sædvanlige Jyllandsserie hold Sæby mødte op med.

Ålbæk fik en god start på kampen og var i front gennem de første 25 minutter, hvorefter gæsterne tog over og kunne gå til pausen 11-12. Efter pausen var det gæsterne der konstant var i front med 1-2 mål. Kort efter man gik ind i de sidste 10 minutter var stillingen lige og kampen fortsat åben. To på hinanden følgende udvisninger med 5 minutter tilbage blev kostbare for hjemmeholdet og 2 minutter missede Ålbæk et angreb og Sæby bragte sig i stedet foran 25-27, og Ålbæk reducerede i de dødende sekunder til kampens slutresultat 26-27. 

Det var en tæt og spændende kamp , hvor begge hold leverede mange god momenter, men desværre blev der ikke point til begge hold.

 

Kiki Holm Jørgensen leverede sammen med holdkammeraterne en rigtig god indsat i sæsonpremieren på hjemmebane mod Sæby HK.

 

 

Kontingent løsninger

 

Vi lever i en tid, hvor mange af os pt. er økonomisk presset pga energipriser og inflation. Flere af holdene har fået en del frameldinger til den kommende sæson, og hvor vi også ofte hører at børnene kun må vælge en aktivitet at gå til.

Vi anbefaler altid at få lagt kontingentet ind på PBS, hvilket kan være en fordel for etc en aktiv familie.

Ønsker du at få opdelt din kontingent i flere afdrag kontakter du blot CB – det forbliver altid en aftale mellem jer.

Ønsker dit barn at spille håndbold, men du ikke lige føler midlerne er hertil. Så send bare dit barn afsted til træningen. Vi har forskellige fonde m.v. vi kan søge betalingen eller 3/4 af kontingentet. Dette forbliver tilsvarende en aftale mellem dig og CB.

Ovennævnte er ikke nye tiltag i ÅHK, men den aktuelle situation kan måske give en stigning i antallet, der vil brug en af løsningerne.

 

Login Form