Category Archives: ÅHK

STORT TAK til hjælperne

TAK
Tak til alle hjælperne for indsatsen de sidste par dage i forbindelse med “Firmajulefrokosten”. En forrygende indsats før, under og efter arrangementet. Klap jer selv på skulderen, det var fa…. en flot indsats – TAK. Nok absolut det mest effektive team ever.

Tak til Jens Frederik, SPAR Ålbæk for et flot samarbejde for 4.år i træk.

Herrerne vandt også i Taars

For godt en uge siden vandt ÅHKs serie 2 herre lidt overraskende hjemmekampen mod rækkens ubesejrede tophold Taars/Ugilt IF. Søndag var det så Ålbæks tur til at gæste Taars, og ÅHK fik en god start på kampen og bragte sig foran 0-2 og 2-4. Taars kom godt tilbage og udlignede til 10-10 før pausen. Ålbæk startede igen op med et par hurtige scoringer og holdt 2 måls forspringet de følgende 20 minutter, herefter fik man øget til 3-4 mål og vandt kampen 20-24 og overtager midlertidig 1.pladsen i rækken.

Hold Kp Mål P
1 Ålbæk HK 6 +1 7
2 Taars/Ugilt IF 2 6 -5 7
3 Løkken GVL 6 +10 7
4 Sæby HK 5 +11 5
5 Bagterp IF 5 +2 5
6 Tornby IF2 6 -19 3

Det har udviklet sig til en dynamitpulje, hvor tingene først blive sat på plads i sidste spillerunde, med både den ene og anden mulighed i spil.

Øger p-piller risikoen for korsbåndsskader ?

Flere undersøgelser tyder på at kvindelige kønshormoner påvirker de biomekaniske egenskaber i bindevæv inklusiv ledbånd og sener. Dyreforsøg har direkte kunne vise disse påvirkninger. Kønsforskelle i skadehyppigheder hos mænd og kvinder  f.eks. i håndbold tyder også på en mulig direkte påvirkning på bindevævet af  kvindelige kønshormoner.
Således er der mulighed for, at p-piller, som indeholder kvindelige kønshormoner, nedsætter den styrkende effekt af træningen på bindevævet og dermed forøger risikoen for at få en skade i forhold til, hvis man ikke anvender p-piller.

Der iværksættes nu en undersøgelse af, om indtagelse af p-piller hos kvinder forøger risikoen for korsbåndsskade i knæene. Projektgruppen er ledet af overlæge PhD Per Martin Bülow, Institut for idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital. Ålbæk HKs Jyllandsserie damer og muligvis også U16 piger deltager i undersøgelsen.

Nederlag mod topholdet

Ålbæk HKs damer i Jyllandsserien gæstede onsdag aften topholdet Aalborg HK. Ålbæk gik frist til favoritterne fra kampens start og bragte sig foran 2-4 og 3-6 efter ti minutters spil, så blev holdet atter ramt af Ålbæk-syndromet – 16 minutter uden scoringer og bagud 9-6. Der kom lidt gang i holdet mod slutningen af halvlegen og bagud 10-8 ved pausen mod rækkens førerhold var helt OK.

Ålbæk startede 2.halvleg i samme stil som kampen, og efter blot ét minuts spil havde holdet udlignet til 10-10. Jævnbyrdigheden holdt indtil godt halvvejs i 2.halvleg og stillingen 16-15. Holdet formåede igen at levere 50 minutters godt spil, men at smide det hele til jorden på blot 10 minutter. Det blev til en favoritsejr på 28-18 og således igen et unødvendigt stort nederlag.

De to hold møde igen søndag aften i Ålbæk.

Damerne ude af “Pokalen”

Ålbæk HKs damer er ude af årets landspokalturnering  – Satander Cup – efter holdet på udebane måtte se sig besejret af Taars/Ugilt IF med 22-19. Ålbæk fik en forrygende start på kampen og bragte sig foran 1-6 og 2-8, hvorefter holdet gik totalt i stå angrebsmæssigt og scorede ikke fra det 10. til det 26. minut i 1.halvleg og måtte gå til pausen bagud med en enkelt ved 10-9.

Ålbæk startede igen flot efter pausen, og kom atter foran, men desværre formåede man igen at gå i stå efter 10 minutters spil, og kom efterfølgende til at halse bagefter kampen ud. Taars/Ugilt er dermed klar til 3.runde af landspokalturneringen, mens ÅHK  nu går over i jysk cup´s 2.runde.

Login Form