Category Archives: ÅHK

Damerne atter i finalen

 

Ålbæk HKs damer og herre hold deltog i denne weekend for 3.gang i Jack & Jones Cup i Brande.

Damerne deltog i A-rækken og efter en god indsats i de indledende kampe, kvalificerede holdet sig til A slutspillet. I semifinalen førte holdet sikkert med 6 mål over Sydsjællandske HK, men i kampens sidste 12 minutter satte man den føring til, og Lollænderne fik udlignet. Ålbæk fik tilkæmpet sig et straffekast blot 2 sekunder før tid og fik sejren i land. I den efterfølgende finale var kræfterne total brugt, og man måtte se sig besejret af Filskov IF der var klart bedre i den kamp. Det var holdets 3.finaleplads indenfor det seneste år – tillykke.

Herrerne var med i B-rækken og efter nogle tætte kampe, kvalificerede holdet sig til A-slutspillet. I kvartfinalen blev det ligeledes det lokale hold fra Filskov IF, der blev Ålbæks overmænd.

Det blev en rigtig god, men også hård og lang weekend, og en flok trætte spillere der vendte hjem søndag aften.

 

Børnehåndbold

Ålbæk Håndbold Klub kan i sæson 2017/18 tilbyde børnehåndbold på følgende hold:

U4

Børn født i 2013/14
Træningstid: Lørdag 10.15-11.00
Træneransvarlig: Mette Pedersen
Børnene skal være i følge med et voksent familiemedlem.
Opstart den 16.september

U6

Børn født i 2011/12
Træningstid: Lørdag 10.45-11.30
Træneransvarlig: Jytte Knudsen
Børnene skal være i følge med et voksent familiemedlem.
Opstart den 16.september

U8

Børn født i 2009/10
Træningstid: Lørdag 11.00-11.45
Træneransvarlig: Ditte Krogh Rolin
Det er dog ønskeligt at forældrene er i nærheden.
Opstart den 16.september

 

 

Jack & Jones Cup

Ålbæk HKs 1.hold damer og 1.hold herre deltager for 3.år i “Jack & Jones Cup”, der afholdes i Brande den 8.-10. september. Damerne deltager i A-rækken for jyllandsserie og serie 1 hold og herrerne i B-rækken fr serie 2-3-4.  Damerne var sidste år i finalen, hvor det blev til et knebent nederlag til NIF.

Dame A-rækkens to puljer i år:
-) Børkop HK, Filskov IF, IF Trojka, Randers KFUM og Ålbæk HK
-) Gørding, HF Sønderborg, Hjørring, Rolfsted og Sjællands HK

Herre B-rækken består af 16 hold, hvor ÅHKs pulje ser således ud:
-) Sydsjællands H, SMIFF 09, Vester Hornum HK og Ålbæk HK

Kampprogram Damer:
Fredag 21.25 Ålbæk HK – Børkop HK  / Brande Hal C
Lørdag 08.55 Ålbæk HK – IF Trojka / Brande Hal C
Lørdag 11.30 Ålbæk HK – Randers KFUM / Brande Hal A
Lørdag 15.45 Filskov IF – Ålbæk HK / Brande Hal A
Søndag slutspil e.n.o.

Kampprogram Herre:
Fredag 21.25 Vester Hornum – Ålbæk HK / Filskov Hallen
Lørdag 09.50 Ålbæk HK – SMIFF 09 / Brande Hal C
Lørdag 13.10 Sydsjællands HK – Ålbæk HK / Brande Hal C
Søndag slutspil e.n.o.

 

 

 

Håndboldkaravanen

For 4.gang er det lykkedes ÅHK at få “Håndboldkaravanen” til Ålbæk. Karavanen er et samarbejde mellem JHF, Aalbæk Skole og Ålbæk HK. 1 konsulent, 2 lærer og 2 håndboldtrænere giver børnene inspiration og forhåbentlig motivation til at starte op med boldspil.

Håndboldkaravanen afholdes mandag den 21.august med følgende hold:

09.00-10.15   0.-2. klasse
10.45-12.00   3.-5. klasse

Velkommen til alle deltagerne.

Lang afstand til kredskontoret

JHF har 22.juni meddelt at man har besluttet at nedlægge tre mindre kontorer, og i stedet flytte sammen på et fælles administrationskontor i Hobro, på adressen Adelgade 54, 1.sal. med virkning fra 1.august 2017

Kontorerne i Norkraft, Aalborg – Arena Randers og i Hammel Idrætscenter lukker således, og heldigvis har personalet på de enkelte steder indvilget i at fortsætte i Hobro.

Det betyder dog en afstand på 3 timers kørsel for ÅHKs vedkommende, og en følelse af at “afstanden” fra klubberne til kredskontoret bliver endnu større. Hvilket nok ikke bliver til fordel for de mindre klubber.

For et par år siden, blev der fra forbundets side arbejdet med tankerne om at at lave ét – to fælleskontor i Jylland. Mange klubber, bl.a. ÅHK var modstander af denne centraliserings tanke, og den blev således skudt ned i første omgang. Men det ser nu ud til at man på kredsbestyrelsesniveau har besluttet noget andet i kreds 1, kreds 2, kreds 4 og JHF.

Efter en mere og mere digitaliseret styring af turneringer, kurser m.v. er det jo selvfølgelig mindre vigtigt hvor tastaturet er placeret. Men i en periode, hvor vi er mange små klubber, der kæmper med at knække kurven. Kan der være en risici i at der bliver for langt fra klubben til beslutningstagerne og det lokale kontor med konsulenter og medarbejdere.

 


Edvard Pedersen

Kontorleder i kreds 1, Edvard Pedersen flytter heldigvis med til Hobro. Edvard er afholdt og kendt i de nordjyske klubber og har et indgående kendskab til ledere og trænere i området. Når Edvard en dag forlader dette job med sæde i Hobro ( samme gælder for de øvrige nordjyske medarbejdere), og afløseren skal findes – så bliver der måske ikke så mange ansøgere med kendskab til de nordjyske klubber. Hvor er de nuværende medarbejdere bosat ! Hvordan vil dette billede være om 5-10 år.

Har man tilsvarende beregnet udgifterne med til transport når diverse bestyrelses- og udvalgsmedlemmer skal til møder m.v. i Hobro kontra Aalborg. Dækkes dette af en mindre lejeudgift – eller er det en ekstra udgift for klubberne. Bliver de to konsulenternes base ligeledes Hobro, og vil det påvirke beslutningen når vi ønsker dem til en opgave i området på toppen af Danmark. Masser af spørgsmål melder sig således og var de nordjyske klubber, nok informeret om flytningen af kredskontoret ???

 

 

Login Form